Alle mine skønne stauder

Forhaven er fyldt med sol, og det er her, mine stauder bor. De fleste voksede i haven, da jeg overtog den, og jeg gætter på, at de høje gyldenris og trinde mørkerøde bonderoser stammer fra en helt anden tidsalder. Måske er de ligefrem plantet som noget af det første i haven for mere end hundrede år siden.

Drømmer du
om en have,
hvor der både er plads til blomster og dyr?

Så har du måske
brug for hjælp til
at vælge de rigtige planter.

Du er altid velkommen
til at sende mig en mail
og få et godt tilbud på
plantelister og haveplaner

inge@havetip.dk

Om sommeren starter jeg gerne dagen med en lille tur rundt i forhaven. Heldigvis er der ingen, der kan se mig og grine ad mit outfit, der består af natkjole, uglet hår og bare tæer. Det er så dejligt at mærke det dugvåde græs under fødderne mens jeg hilser på lupiner, løvefod, sporebaldrian, tidselkugler, fredløs, valmuer, sankt hansurt, storkenæb og iris.

Der er også gammeldags roser i forhaven. De voksede oprindeligt langs husmuren og rummede en større bestand af edderkopper, der fornøjet spandt deres fine net mellem rosernes grene.

Nogle mente sikkert, at det så vældig romantisk ud - især på fotos og med rim i spindet, men personligt har jeg aldrig brudt mig om de ottebenede insekter - og slet ikke når de myldrer ind gennem døre og vinduer. Så roserne blev flyttet hen i den anden ende af forhaven, hvor rådyrene sørger for beskæringen og edderkopperne ikke trives. Med andre ord en perfekt win-win situation.

Måske bør jeg tilføje, at roserne ikke hører til de remonterende sorter. De blomstrer kun én gang midt i juli, men da er blomstervældet så stort, at selv de mest sultne rådyr må give op. Finere, sartere og ædlere rosensorter ville ikke kunne klare den naturlige og til tider hårdhændede - eller skal jeg sige "hårdmundede" behandling, men det er jo blot endnu et bevis på, at vi haveejere selv kan vælge, hvor lidt eller meget tid og energi vi vil bruge i haven. Jo mere robuste vore planter er, jo mere kan vi slappe af.

De fleste af stauderne fulgte som tidligere nævnt med haven, da jeg overtog den, og jeg har så blot flyttet lidt rundt på dem efter lyst og smag.

Men en del af stauderne er også kommet til siden. De fortæller deres egen lille historie om de forgange tyve år. Om modeluner, runde fødselsdage og tider med sparsom økonomi.

Andre af stauderne har jeg arvet fra min farmor, adskillige har fulgt mig fra min første kolonihave og atter andre har jeg hentet hos kære kolleger eller fundet på dejlige udflugter til planteskoler og plantemarkeder.

For mig er planter ikke blot en handelsvare - og et bed, der består af lutter nyindkøbte stauder, forekommer mig undertiden en smule kunstigt. Det tager gerne et årstid eller to, før stauderne får akklimatiseret sig og viser deres sande væsen.

Jeg kan allerbedst lide at bygge et staudebed langsomt op. Sådan er de fleste af mine bede anlagt, og rygraden i dem består generelt af stiklinger og planter, som er fundet rundt om i haven. Og indrømmet - det hænder at planterne får overtaget undervejs i processen, så bedet udvikler sig i en helt anden retning end tilsigtet. Den slags sker jo her i livet - og i grunden er det ganske forfriskende :-)