Livskraftige rødder

De aggressive planter kan klare både ukrudt, tørke, blæst og modgang. Selvfølgelig skal de også have deres grundlæggende vækstkrav opfyldt ligesom frække drenge også har brug for mad og drikke. Men de besvimer ikke, fordi de må sulte et par timer, og de er altid parate til at smøge ærmerne op og give eventuelle modstandere kamp til stregen. De skubber og puffer og maser. De sætter rodskud i alle retninger og spreder frø ud over hele haven. Jo, jo de skal skam nok overleve, også selvom havens ejer tager sig en forlænget lur i hængekøjen.

daglilje


 

02c-a dagliljer

 

Nu tænker du måske, at den slags krapyl absolut ikke hører hjemme i din have. Men fidusen er, at de holder hinanden i skak. De er jo nogenlunde lige stærke og bruger albuerne lige energisk. Så derfor kan de (næsten) passe sig selv og formår endda at kvæle påtrængende ukrudt. I løbet af en årrække vil staudebedet måske have ændret sig kraftigt, for planterne flytter sig hele tiden på samme måde, som et par hære i kamp bølger frem og tilbage på slagmarken. Eller måske vil det være mere rammende at sammenligne dem med et overfyldt dansegulv - i evig bevægelse og fyldt med glæde, energi og livslyst.

Selvfølgelig er der nogen, der bliver trætte og falder fra, men de bliver lynhurtigt erstattet af nye, selvsåede generationer, der spirer frem i hver en ledig krog. Det er et fascinerende skue, og hvert år byder på nye overraskelser, spændende farvekombinationer og venskaber. For tag endelig ikke fejl - selv de mest aggressive størrelser har brug for venner! Og dybest set er de alle disse bøller dine venner og medsammensvorne, som sørger for, at din have altid er misundelsesværdig frodig og festlig.

 

02c-b lupiner ved fuglehus

 

KVIKKE OG FLOTTE

En del af de aggressive stauder bruges som bunddække. Dem kan du finde en oversigt over og læse mere om her.

Nedenfor får du en lille liste over de kvikke og frække stauder, som jeg selv har gode erfaringer med.

 

Aftenstjerne/natviol

Akeleje

Bronzeblad

Daglilje

Dagøje

Drejeblomst

Fingerbøl

Fredløs

Gyldenris

Hjortetrøst

Høstasters

Japanske lygter/jødekirsebær

Kæmpeslør

Kæmpevalmue

Lupin

Lægekvæsurt

Nøkketunge

Rabarber

Sporebaldrian Stjerneskærm

Tidselkugle

Trekantblomst

Tusindstråle

 

02c-c valmuehoved

Havetip.dk|Støvlemosen 10|4400 Kalundborg

Telefon: 28 99 28 92|info@havetip.dk