Dine bedste havevenner
|
Bunddækkeplanterne hører til dine allerbedste venner i kampen mod ukrudtet. De er så tætte, at ukrudtsfrøene ikke kan få lys nok til at spire, og derfor slipper du for at rende rundt med hakkejernet eller ligge på alle fire og luge. En have, der er plantet til med bunddækkeplanter, kræver stort set ingen pasning. Flertallet af bunddækkeplanterne hører hjemme i staudekategorien. Men det er absolut ikke ensbetydende med, at de hører hjemme i et traditionelt staudebed. Der er nemlig stor forskel på bunddækkeplanternes adfærd. En del er meget aggressive og kvæler nærmest alt, hvad de møder på deres vej, mens andre er betydelig mere omgængelige og velegnede i ekstensive staudebede. Ja, enkelte bunddækkeplanter er ligefrem så fredsommelige, at de kan bruges som fyld mellem roser og stauder. |
![]() |
|
|
Den fine alunrod
findes Alunrod er delvis |
|
De aggressive bunddækkeplanter er kendetegnet ved deres imponerende evne til at sætte udløbere, brede sig og så sig selv. Den lave og egentlig ganske søde vinca, som nogen havemennesker også kalder for singrøn, hører til denne type. I løbet af få år kan et par totter af de vintergrønne blade udvikle sig til et tæt og totalt filtret tæppe, der breder sig som grød, der koger over. Det er genialt i et halvvildt hjørne, hvor brændenælder og tidsler ellers ville hygge sig, men det er ikke særlig smart i et fint rosenbed kantet med lavendler eller lave buskbom. Sådan et sted kan storkenæb, der også hører til bunddækkeplanterne, derimod sagtens bruges. Storkenæb opfører sig nemlig som en acceptor, og selvom den enkelte plante er tæt og kraftig nok til at kvæle ukrudtet, så breder den sig ikke særlig meget. Derfor skal den plantes temmelig tæt, hvis den skal fungere som et effektivt bunddække. |
![]() |
|
|
Har du brug for
telefon
mail
|
|
Nedenfor følger en alfabetisk liste over en række af de bedste og nemmeste bunddækkeplanter. Udfor hver plante er angivet, om den hører til de aggressive typer, der breder sig voldsomt eller om den har et mere fredeligt og omgængeligt gemyt og kan henregnes til acceptorerne. Plant de aggressive bunddækkeplanter under træer og buske, i havens besværlige hjørner eller som samlede flader, der skal kunne klare sig uden vedligehold. Og brug de omgængelige bunddækkeplanter som praktisk fyld eller stabile kanter i staude- og rosenbedet eller bland dem i et festligt potpourri og glæd dig over et blomsterbed, som kræver et minimum af din energi.
NEMME OG DEJLIGE BUNDDÆKKEPLANTER |
![]() |
|
Alunrod - acceptor - foretrækker sol og næringsrig jord Biskophat - acceptor - humusrig og let fugtig jord. Sol/halvskygge Bispehue - aggressor -bedst i muldet jord og let skygge Guldjordbær - aggressor - god langs hækken - trives både i sol og skygge Guldnælde - meget aggressiv! Bedst i halvskygge - flot under høje træer Hasselurt - aggressor - trives bedst i surbund og let skygge Hestehov - aggressiv - uønsket i naturen. Kræver fugtige forhold Kulsukker - aggressor - perfekt i skovbundsbedet Kæmpestenbræk - acceptor - trives stort set overalt, dog ikke i våd jord Kærminde/kærmindesøster - aggressive - tolerante, dog ikke i tør jord Lammeøre - acceptor - solelskende Lungeurt - lettere aggressiv - velegnet i skovbundsbedet Lærkespore - acceptor - lille, nem plante, tåler en del tørke Løvefod - acceptor - trives under de fleste forhold i såvel sol som let skygge Perlekurv - acceptor - kræver varm, veldrænet jord og fuld sol Pileurt - aggressor - foretrækker sol men trives også i let skygge Skumblomst - aggressor - fin i let fugtig og næringsrig jord Storkenæb - acceptor - der findes arter til såvel sol som skygge Storkonval - aggressiv - foretrækker let skygge Vinca - meget aggressiv - god som tæppe under større træer og buske |
- sådan finder du |
|
|
|






