Lad havearkitekt Inge Futtrup tegne staudebedet til din have
|
Det er ingen sag at anlægge og passe et overdådigt staudebed, hvis bare man har en tyk pengepung, oceaner af fritid og tæt kontakt til et par dygtige havearkitekter. Skal du derimod klare fuldtidsjob, børn, venner og indkøb ved siden af havedrømmen - og har du desuden en stram økonomi, så kan det sandelig være noget af en udfordring at få staudebedet plantet pænt til samt finde tid til at passe det. Til alt held handler et flot staudebed ikke kun om tid og penge. Det handler mindst lige så meget om at vælge de rigtige planter. |
![]() |
|
|
Smukke røde rølliker sammen med lyseblå storkenæb. Nemme beboere i det tørre staudebed |
Stauder som lokkerEn del af de stauder, som står og strutter så tillokkende i planteskolen, mister tit livsmodet, når de bliver konfronteret med den barske virkelig i en helt almindelig parcelhushave. Det er immervæk hård kost at flytte fra gartnerens beskyttede vækstbede og ud i betonhård, knastør eller vandlidende jord, hvor horder af senegræs, skvalderkål og snegle ligger på lur. Jeg plejer at sige, at jo dyrere en plante er i indkøb, jo vanskeligere er den at dyrke. Der findes selvfølgelig undtagelser, men generelt er det både hurtigere og lettere at opformere en dyrkningsvillig og robust art end at arbejde med sarte og krævende planter. Det vil sige, at gartneren har færre udgifter og bruger mindre tid på at producere de nemme planter - og derfor kan de selvfølgelig sælges til en lavere pris. Men vi mennesker er jo nogle sjove skabninger. Af en eller anden grund betragter vi de lette og billige planter som kedelige og ordinære - og stiler målrettet mod de besværlige, dyre og tidskrævende vækster, der undertiden opnår noget, der ligner kultstatus. Især hvis en kendt haveejer har anbefalet dem. Det handler vist mere om psykologi, prestige og selvværd end om grønne fingre, tror jeg. Men indrømmet - det er ikke mange dage siden, jeg selv faldt totalt i svime over en vidunderlig silkeplante i den lokale planteskole. Åh, hun var smuk, men jeg lod hende pænt stå, for jeg ved, at hun vil mistrives hos mig. Jeg har hverken jordbund eller tålmodighed til den type. |
|
|
|
Løvehale |
Livskraftige stauder kan klare livet i din haveHeldigvis findes der masser af skønne og livskraftige stauder, som kan klare livet og udfordringerne i såvel min gamle landbohave som i nyanlagte parcelhushaver - og alt hvad der findes derimellem. En del af de smukke og robuste stauder hører til de såkaldte mormorplanter, der er ved at genvinde fordums popularitet. De er nemme at dyrke, producerer blomster til utallige buketter, dufter, fryder og oser langt væk af sorgløs sommer. Andre stauder har et blakket ry, fordi de er så villige til at brede sig - og atter andre lever en skjult tilværelse bagerst i plantekatalogerne. Af uransalige årsager har nogle planter det med at blive glemt og gemt, men tro endelig ikke, at det handler om plantens kvaliteter. Det er - igen - et resultat af vor pudsige forkærlighed for besværlige størrelser, der kræver særforplejning og speciel gødning for at overleve en enkelt sæson. |
![]() |
|
|
De lyserøde |
Behold de trofaste stauderHvor har jeg tit oplevet haveejere, der har gravet spandevis af sunde stauder op for i stedet at indføre en masse sjældne sorter. "Nu har vi set på de kedelige blomster i så mange år " har selvsamme haveejere sagt med et ringeagtede blik mod de opgravede stauder. Som om trofasthed og stabilitet næsten er fyord. Året efter må jeg så lægge øre og sympati til endeløse beklagelser over, at de nye, fine stauder hænger med hovedet, nægter at vokse eller sågar er gået ud. Tør jeg mon drage en parallel til vores valg af partnere og den kendsgerning, at flere og flere lever som singler? Nej, det tør jeg nok ikke! Derimod tør jeg slå et gevaldigt slag for de velkendte,
robuste og driftssikre stauder, der kan give dig utallige
glæder uden at volde synderligt besvær. |
|
|
|
Har du brug for en havesnak Du kan også sende en mail
direkte via |



_150x225.jpg)




