Jord er ikke bare jord

Der er ikke noget så irriterende som en benhård og stenet jord, men omvendt er det heller ikke særlig sjovt, hvis jorden i haven er tør og sandet. Man mister hurtigt lysten til at plante, rive, så, grave og luge i haven, hvis jorden ikke er let og behagelig at arbejde i. Og planterne trives heller ikke særlig godt i den vanskelige jord.

Under opdatering

Jordbunden består primært af uorganiske partikler, der stammer fra bjergarter og mineraler. Disse partikler har forskellig størrelse. De største kalder vi for sten og dernæst kommer grus, sand, silt og ler. Jo mindre partiklerne er, jo lettere har de ved at kile sig sammen, og det er derfor, lerjord kan være så forbistret svær at arbejde med. Hver enkelt lerpartikel er nemlig mindre end 0,002 mm i diameter.

Sandpartiklerne er langt større. Gennemsnitlig er de 1 mm i diameter, og de kan tydeligt ses med det blotte øje. De er nemme at flytte rundt med, og det er let at hive ukrudt op. Men når det regner, fosser vandet nærmest lige igennem jorden inden planterne kan nå at forsyne sig ordentligt.

Regnvandet har nemlig meget lettere ved at trænge igennem et lag sand, der består af store partikler, som ligger løs mellem hinanden, end et lag ler, der består af ganske fine, små partikler, der ligger helt tæt sammen. Det svarer lidt til, at du fylder et glas med mel og et andet med groft salt og dernæst hælder vand over.

Ulempen ved den benhårde og besværlige lerjord opvejes altså af dens evne til at holde på vandet, så planterne sjældent tørster.

I princippet kan planter gro i mange forskellige former for uorganiske partikler, bare de får tilført rigeligt med vand og næring. De tomater, vi køber i supermarkedet, har som oftest vokset i et dyrkningssubstrat, der består af stenuld, som minder meget om det isoleringsmateriale, vi bruger i vores huse.

Men i haven - og ude i naturen har planterne brug for mere end de uorganiske partikler. Her har de også brug for noget såkaldt humus.

Humus består af organiske partikler. Det vil sige, at de på et tidspunkt har været en del af noget levende. Det kan fx være blade og blomster, men det kan også være grene, træstammer, svampe, døde bakterier og såmænd også en død mus eller bænkebider.

Humus starter altså som en del af haven plantevækst eller dyreliv. Når det dør, bliver det langsomt men sikkert nedbrudt - enten i kompostbunken eller rundt om i haven, hvor det er faldet om. Nedbrydningsprocessen kan gå hurtigt eller vare længe afhængig af objektets struktur. Bøgeblade kan fx være helt op til 4 år om at blive omsat mens blade fra lindetræer hurtigt omsættes. Men før eller senere ender alt det, der engang har været levende, som en udefinerbar masse.

Denne masse bliver løbende blandet med jordens ler og sand takket være regnorme og tusindvis af andre smådyr. Desuden sker der en masse indviklede kemiske processer og forbindelser, som jeg nok skal skåne dig for - og til sidst er det komplet umuligt at afgøre, om de enkelte humus-partikler stammer fra dyr eller planter.

Humus gør jorden nem og behagelig at arbejde med. Humus indeholder næring til planterne og virker samtidig som en svamp, når det regner. Humus er også med til at give jorden en dejlig brun farve, og som tommelfingerregel kan du regne med, at mørk/brunlig jord indeholder mere humus end lys og grå jord.

Almindelig muldjord indeholder omkring 4-5 % humus. Jo mere kompost du bruger og jo mere dødt plantemateriale, du lader ligge i haven, jo højere vil humusindholdet selvfølgelig blive, men de fine nedbrydningsmekanismer sætter samtidig en naturlig grænse for omsætningshastigheden, så hvis du tilfører alt for meget organisk materiale, får du ikke udbytte af det. Bare tænk på en stor mødding og hvor langsomt den forsvinder.

Men du kan roligt genanvende havens nedfaldsblade, grenafklip, visne stauder mv. Jeg har aldrig hørt om en have, der kunne producere mere end den kunne omsætte. Hvis du har lyst kan du også tilføre lidt staldmøg eller kompost fra genbrugspladsen, men det er ikke nødvendigt. Og det er heller ikke nødvendigt at anlægge en større kompostbunke. Naturen kan sagtens omsætte blade mv uden din indblanding :-)

I løbet af en årrække vil både sandjord og lerjord blive betydelig bedre, hvis du genanvender havens plantemateriale i stedet for at køre det bort. På den måde sparer du både tid og penge.