|
Fra indkørslen fører en flisegang
hen til hoveddøren. Langs hækken er der en smal græsrabat, og ved
hussoklen er plantet en skønsom blanding af stauder, lave buske og
bunddækkende planter. Med tiden skal der måske lægges fliser over
hele linjen, evt med små plantehuller til krydderurter, rabarber og
jordbær. Det må dog lige vente, for i første omgang er
det kun baghaven, der har fået en ansigtsløftning.
Før omlægningen gik græsplænen helt op til huset, men nu
fortsætter staudebedet langs vestgavlen og har desuden fået modspil
af en smal stauderabat på den anden side af den nyanlagte
flisegang. Bag stauderne giver en lav, klippet hæk struktur og
stabilitet og skaber samtidig en god distance til naboen. Det får
den lille parcelhushave til at virke lidt mere privat.
Terrassen er også indrammet af en klippet hæk. Her er valgt bøg,
men det kunne lige så godt have været liguster, fjeldribs, tuja
eller noget helt sjette. Bøgehækken står med brune blade om
vinteren. En stedsegrøn hæk ville have givet haven endnu mere
karakter året rundt, mens fjeldribsen ville have skabt en let og
lysegrøn stemning allerede i marts.
Hækken giver læ og danner samtidig en naturlig afgrænsning, så
terrassen snarere virker som en forlængelse af huset end en del af
haven. Langt de fleste terrasser vinder ved at blive rammet ind af
hæk eller hegn. Det giver lune kroge, hyggelig intimitet og langt
bedre møbleringsforhold til solvogn, parasol, udekøkken, bord og
stole. Det er næsten ligesom at indrette en stue - nu har
havemøblerne nemlig vægge at "støtte" sig til.
Fra terrassen er der udgang til selve haven, og her er det oplagt
at følge aksen gennem de to lagkagestykker. Farvestrålende stauder
og elegante græsser bøjer sig ud over stien, og det føles næsten,
som om man bliver suget fremad og videre ud på græssets åbne
flade.
I stedet for at følge havens akse kan man gå til højre eller
venstre fra terrassen og fordybe sig i de smukke stauder. Hækken,
der danner en grøn mur ind mod terrassen, giver ro og
opmærksomheden retter sig helt automatisk mod blomsterne i stedet
for fremad, som det skete på aksen gennem stauderne. Et lille
trick, der kan bruges i alle haver for at skabe dynamik og
forandring.
|
Handyman og
gør-det-selv-folk
Har man en svaghed for pergolaer, giver de lagkageformede bede fin
mulighed for at udfolde sig med buer, overliggere, støttestolper,
slyngroser og alskens klatreplanter. Både til højre og venstre og
ad selve aksen. Eller blot en af delene. Her er masser af
udfordringer for en energisk handyman.
Men lad os lige vende tilbage til blomsterne. At skabe et flot
staudebed kræver sikker farvesans samt stor viden om staudernes
vækstkrav, højde, drøjde, blomstringstid og bladformer. Det er ikke
nemt, men heldigvis findes der masser af dygtige havedesignere, der
er specialister på feltet.
Hører man til gør-det-selv-typen, så er der et utal af dejlige og
inspirerende bøger om emnet, eller man kan hente råd og vejledning
i planteskolen. Endelig findes der selvfølgelig den ofte anvendte
metode med at samle stauder hos venner, bekendte og naboer. Det er
billigt, og resultatet kan blive godt. Som regel er der dog større
sandsynlighed for, at projektet ender som en rodebutik fyldt med
ukrudt, der er slæbt hjem sammen med stauderne.
Havens struktur
Buskene, der står vagt bag ved bedene, skaber både ro og
struktur. De sørger for en rolig baggrund til blomsternes
farvemættede glæde og skaber samtidig en naturlig afgrænsning til
resten af haven. Men deres største fortrin er højden. Uden buskene
ville haven virke flad - også selvom den lå på en skråning. Blikket
ville hele tiden være rettet nedad for at betragte planterne -
eller flakke rundt i haven. Takket være buskene kan haven ikke
overskues og samtidig kan øjnene altid finde hvile ved den grønne
mur.
Effekten ville i øvrigt være lige så fin, selvom der ikke var en
eneste blomst i haven men kun græs hele vejen rundt om buskene. Det
er nemlig hækkene og buskene, der skaber havens rum, linjer og
former.
|
