Haven er et lærred - og du er kunstneren

Er du fyldt med kreative ideer, men kniber det med at få afløb for skabertrangen i hverdagen eller på dit job, så kast dig over et blomsterbed :-)

11

 

02d kreativ 1

Skal din have være
vild, frodig
og festlig?


En haveskitse

sætter rammerne
- og så kan du og stauderne
bare boltre jer

 

Staudebedet minder om et kæmpestort maleri eller kludetæppe. Her er et mylder af blomsterfarver og bladformer at lege med - eller måske har du lyst til at arbejde med højde og drøjde. Der er jo ingen lov om, at de høje stauder partout skal stå bagerst i bedet. Det kan fx se utrolig flot ud at placere en høj, slank staude mellem en masse lave og brede planter.

11a

 

02d kreativ 2

Gul og violet
er komplementærfarver

Komplementærfarver
kappes om
opmærksomheden

Frækt og flot

 

Eller hvad siger du til at blande stauder og blomstrende buske? Der findes rigtig mange skønne stauder, som stortrives i den vandrende halvskygge mellem buskene, der eventuelt kan beskæres, så de ligner flerstammede træer.

Du kan også putte et par svajende græsser eller stedsegrønne buske ind i staudebedet. Græsserne skaber lethed og ynde mens buskene virker som sikre holdepunkter i det spraglede farveorgie. Græsser og stedsegrønt liver desuden op om vinteren, når haven ellers kan se lidt fortabt ud.

11

 

02d kreativ 3

Buskbom liver op
i vinterhaven

Klip dem i
flotte former
- eller nyd deres
naturlige og pjuskede
frisure

 

Hvis tanken om at anlægge et staudebed virker uoverskuelig, kan du i stedet kaste dig over frøposerne. Der findes et utal af dejlige sommerblomster, som hverken kræver forkultivering eller omhyggelig pasning. De skal bare sås på voksestedet og nydes i fulde drag fra midsommer og langt hen på efteråret. Og hver gang du plukker en mægtig buket, forlænger du blomstringstiden- sommerblomster giver virkelig mulighed for kreativ udfoldelse både ude i haven og inde i stuens vaser.

11a

 

02d kreativ 4

Sommerblomster
sætter kulør på haven

Her er det
morgenfruer og honningurt

Lettere og billigere
bli´r det næppe

 

Sommerblomsterne kan sås i brede rabatter langs græsplænen … eller i spredt fægtning rundt om et par roser … eller i fine små bede nær terrassen … eller i store krukker … eller i perlegruset langs indkørslen … eller i køkkenhaven som sædskifte eller … jamen, det er altså kun DIN fantasi, der sætter grænser. Så dem hvor som helst og når som helst, du har tid og plads. Prøv dig frem og find dine personlige yndlinge.

11

 

02d kreativ 5

Latyrus
dufter skønt
- både ude og inde

Læg frøene i blød
et døgnstid inden
du sår dem.
Så spirer de villigt

 

Og så må vi forresten ikke glemme alle de pragtfulde forårsløg, som sætter gang i glæden og energien ovenpå en lang vinter. De er så nemme og omgængelige - og passer lige fint i den stilrene som den naturlige have. Brug dem som farvestrålende bånd langs kanter og bede, læg dem under frugttræer og i græsplænen, lad dem flirte lidt med ukrudt og mælkebøtter - eller saml en overdådig klynge af duftende hyacinter og tazetter lige udenfor hoveddøren. Og husk, at løg også trives fint i krukker.

11a

 

02d kreativ 7

Tulipaner har det med
at forsvinde efter et par år
og kan efterlade
sygdom i jorden

Læg løgene i krukker
- så er det nemt at skifte
både jord og blomster ud

Havetip.dk|Støvlemosen 10|4400 Kalundborg

Telefon: 28 99 28 92|info@havetip.dk