Tanker i haven
|
Hører du til den småfilosofiske type? Så kan du sikkert også godt lide at vandre en stille tur, mens du spekulerer over dette eller hint. |
|
|
|
I den store have kan der snildt blive plads til en skovsti |
|
I gamle dage var det helt almindeligt at gå en tur i haven, når man havde brug for at tænke over tingene. I alt fald hvis man tilhørte det bedre borgerskab eller var en del af et kunstnerisk miljø. Arbejdere og bønder havde ikke mulighed for den slags luksus, men nu om stunder er vi alle så privilegerede, at vi både har tid og kræfter til dybsindige tanker. Om det så er et tveægget sværd, skal jeg lade være usagt! Mon ikke vi alle har oplevet dage, hvor tankerne har været tæt på at tage magten - og hvor det måske havde været sundere for os at knokle, så sveden sprang. |
![]() |
|
|
Rhododendron Så er der både |
|
Den filosofiske have er indrettet, så man får lyst til at gå en tur i den. Den er fyldt med lønlige stier, der virker, som om de fortsætter i det uendelige, og planterne fungerer blot som en diskret kulisse. Derfor må de gerne være temmelig ens, så man ikke lægger mærke til at man passerer dem mange gange på vandringen rundt i haven. |
![]() |
|
|
Du kan læse mere om filosofiske haver og haveterapi i den skønne bog Lykken har rødder |
|
Det er næsten ligesom at vandre roligt i en skov. Her går man også forbi det ene bøgetræ eller grantræ efter det andet uden at lægge mærke til det enkelte individ. Om man går rundt i en lille cirkel i skoven eller traver fra den ene ende til den anden er underordnet. Kombinationen af grønne omgivelser, frisk luft og let bevægelse giver ilt til hjernen - og alt det, som ellers virkede uoverskueligt og kaotisk, falder lige så stille i hak. |
![]() |
|
|
Har du brug for Så er du selvfølgelig tlf 28 99 28 92 Jeg glæder mig |
|
Selvfølgelig kan du ikke plante en hel skov i baghaven. Men du kan sagtens anlægge en lille sti, der snor og slynger sig i ottetal eller slalom rundt om tætte buskadser og lave træer. Skovhassel og hyld er velegnede til formålet og desuden billige i indkøb. Det samme er rønnebærtræer - og hvis du foretrækker noget, der virker lidt mere haveagtigt, så er løn og paradisæbler glimrende. Det er rimelig små træer, som passer i de fleste villahaver. Supplér med fjeldribs, snebær, benved, kornel, kranstop eller laurbærkirsebær, så de beplantede arealer bliver tætte og virker naturlige - og gør det til en dejlig vane at gå en tur i haven både morgen og aften. |
![]() |
|
|
|








